---
title: "Varmeprisen forventes fastholdt i 2027"
description: "Forventningen hos Ringkøbing Fjernvarme er på nuværende tidspunkt, at vi kan fastholde det nuværende prisniveau uændret i 2027."
date: "2026-10-15"
created: "2026-10-15"
---

[Hjem](https://rfv.dk/)

                    [Nyheder](https://rfv.dk/nyheder)

                [Varmeprisen forventes fastholdt i 2027](https://rfv.dk/nyheder/varmeprisen-forventes-fastholdt-i-2027)

# Varmeprisen forventes fastholdt i 2027

Selvom energipriserne omkring os generelt er stigende, er forventningen hos Ringkøbing Fjernvarme på nuværende tidspunkt, at vi kan fastholde det nuværende prisniveau uændret i 2027.

Det viser den seneste budgetopfølgning og de foreløbige beregninger for næste års budget.

En væsentlig årsag er, at vi har en bred palette af produktionsformer. Det giver os fleksibilitet til løbende at tilpasse produktionen efter priserne på de forskellige brændselstyper og energimarkeder. Samtidig bidrager det nye flisværk med en billig og meget prisstabil grundlast. Tilsammen giver det et robust udgangspunkt for varmeprisen.

Forventningen er dog et øjebliksbillede. Der er endnu et stykke tid, til budgettet og varmeprisen for 2027 skal fastlægges endeligt, og udviklingen på energimarkederne kan ændre forudsætningerne væsentligt. Den endelige varmepris vil derfor først kunne fastlægges, når budgettet for 2027 vedtages i december 2026.
